Spændende Collage kursus

Posted: 5. november 2013 in Kurser

I lørdags var jeg på collage kursus afholdt af Christine Clemmensen og Pernille Mühlbach, og det var rigtig sjovt og inspirerende.

Jeg har for nogle år siden købt bogen “Scraps – et kursus i små mirakler” som Christine er medforfatter af, og jeg har lige siden syntes, at det var ret spændende, hvad man kunne lave af små collager ved hjælp af gamle glansbilleder, udklip, stempler, lækkert papir, gamle billetter m.v. Jeg begyndte også så småt at samle lidt gamle sager sammen, men jeg har aldrig rigtig fået taget mig sammen til at kaste mig ud i det. Da jeg så i sommers opdagede at man kunne komme på workshop her i efteråret, tænkte jeg, at det var en god måde at turde komme i gang på.

Så jeg tog turen til Dronningensgade i lørdags og tiden fløj bare afsted, da vi gik i gang. Jeg nåede at lave 3 collager og har nu fået meget mere mod på selv at komme videre med noget collage kreativitet  🙂

Linket nedenfor er en beskrivelse af kurset og billederne viser mine collager.

http://www.christineclemmensen.dk/Grafisk_Design_og_Illustration/Collage_Workshop.html

2013-11-02 17.31.00 2013-11-02 17.35.14 2013-11-02 17.31.13

Kommentarer
  1. Anne-Marie's avatar Anne-Marie siger:

    Det lyder spændende, og det er flotte collager du har fået lavet. Knus

Skriv et svar til Anne-Marie Annuller svar